Ved du, om du skal have børn? Kropsterapien kan hjælpe dig med dit valg!

Et af de emner, som fylder rigtig meget i min hjertebiks, er spørgsmålet om moderskab. Det er et (kæmpe)stort tema i de fleste kvinders liv – uanset om de ønsker børn, ikke ønsker børn eller er uafklarede. Udfordringen, frustrationen og vejen videre er bare forskellig.

Nogle gange synes jeg, det er dybt uretfærdigt at være født som kvinde frem for mand. I hvert fald når det kommer til spørgsmålet om børn. Der er et gigantisk pres på en kvindes skuldre om at træffe den rigtige beslutning – og særligt årene fra 30-40 kan være svære at komme igennem. Mændene har naturligvis det samme valg at træffe – de har blot en meget længere deadline 🙂

For rigtig mange kvinder er det i årtiet fra 30-40, at det store spørgsmål om børn melder sig på banen. Og spørgsmålet slipper ikke igen, før kvinden enten har fået børn (alene, med en partner, adopteret, regnbue, med/uden hjælp udefra ect.) eller er faldet til ro med beslutningen om ikke at få børn. Og beslutningen om ikke at få børn kan både være fordi, hun aldrig har ønsket sig børn (men skulle lande i, at det var den rigtige beslutning for hende og slippe omverdenens forventninger til hende), fordi hun efter lang tids usikkerhed og tvivl landede i ikke at ville have børn, fordi hun ikke ville have børn uden den rigtige mand at få dem med (og han dukkede ikke op i tide), eller fordi det blev resultatet af et langt (ikke succesfuldt) graviditets/fertilitetsforløb. Historierne er mange. Utrolig mange. Og jeg hører dem hele tiden på klinikken.

Temaet omkring børn/ikke børn fylder meget for mig. Dels fordi jeg møder så mange kvindeskæbner, der rører ved noget i mit hjerte, og dels fordi jeg har min egen skæbnehistorie omkring det med børn.

Her er nogle af de skæbnehistorier, jeg møder i min hjertebiks, måske kan du genkende dig selv i en af dem?

Jeg møder de kvinder, der drømmer om kærligheden, manden, den romantiske tosomhed og den familie, de gerne vil skabe i det billede. Men de kan ikke finde ham, de kan ikke finde manden. Og for dem kommer manden, kærligheden og partnerskabet først. Det er det, der danner grundlaget for ønsket om børn. Og når han ikke er der, så vil de ikke have børn. Eller – det vil de jo gerne – men det andet fylder mere. Og derfor er deres indre kamp, om de skal vente og håbe på, at kærligheden kommer til dem, inden overgangsalderen gør. Eller om de alligevel skal forsøge at få børn alene – eller helt droppe drømmen om at blive mødre. Det er en kæmpe stressfaktor at vente på kærligheden – især med en deadline hængende om halsen ifht hvornår, det er for sent at forfølge drømmen om børn. Og stress – det sætter sig også i kroppen.

Jeg møder de kvinder, der ved, de ikke ønsker sig børn. Måske har de altid vidst det. Men tvivlen er ofte svær at slippe, især fordi vores samfund stadig dikterer mand, børn, villa og vovse som det normale livsforløb. Så hvis man falder uden for den norm, så bliver man ofte kigget skævt til og bragt i tvivl, om det man mærker som det rigtige for en selv, nu også ER rigtigt. Så med de kvinder handler det om, at komme ned i kroppen og mærke efter, hvad deres sandhed er, og så øve sig i at holde fast i deres indre sandhed. For den er rigtig.

Jeg møder de kvinder, der ved, at de vil have børn, og mange vil gøre næsten alt for at få dem. Hvis de har en partner at få dem med – og det går naturligt – så møder jeg dem sjældent. De kvinder, jeg møder, er dem, for hvem det at blive mor ikke går så nemt. Måske har de svært ved at blive gravide. Måske har de svært ved at holde på deres graviditet. Måske vælger de fertilitetsbehandling og går igennem heftige fysiske undersøgelser, hormonbehandlinger, inseminationer og måske IVF. Det er hårdt for både krop og psyke ikke at kunne få de børn, man så inderligt ønsker sig. I sidste ende kan svaret blive en adoption, hvilket igen kan være et langtrukkent og opslidende forløb at skulle igennem.

Og så møder jeg også de kvinder, som er i tvivl. Dem som ikke aner op eller ned. De har ikke en stærk indre fornemmelse af, om de skal eller ikke skal. Vil eller ikke vil. De er bange for at træffe den forkerte beslutning og stå og fortryde i fremtiden. De forsøger at rationalisere sig frem til den rigtige beslutning, lytter til alle andres gode råd og tanker om emnet, læser måske en masse og bliver mere og mere forvirrede. De slipper kontakten til sig selv og forsvinder op i hovedet. Men svaret er sjældent der. De skal hjem i sig selv igen og støttes til selv at finde det svar, som er det rigtige for dem. Og det hjælper jeg dem med.

Har du mødt dig selv endnu?

Hvis børn eller ikke børn – at blive mor eller ikke at blive mor – fylder noget i dit liv, så er du mere end velkommen på klinikken. Altid. Jeg har ikke svaret til dig – og jeg kan ikke befri dig for din sorg og frustration – men jeg kan hjælpe dig videre.