Dét at være egoistisk har et jævnt dårligt ry i de fleste kredse. At være egoistisk er kommet til at betyde selvoptaget, narcissistisk, ligeglad med andre mennesker og så videre. Egoisme er et prædikat, de færreste ønsker at have siddende på sig.

 

Og det synes jeg er super ærgerligt. For i mine øjne er det en super vigtig evne og kvalitet i et menneske – at kunne være egoistisk. At være egoistisk – at tænke på dig selv – er sindsygt vigtigt. Det handler om at kunne mærke dig selv, mærke dine egne behov, ønsker, drømme, længsler og grænser – og kunne udtrykke dem. Egoisme er at kunne sige ja og nej, når du mener det, at kunne række ud og bede om/tage det, du har brug for. Og det er der alt for mange, der har det rigtig svært ved.

 

Hvordan har du det med egoisme?

Hvordan har du det med at udtrykke din lyst, dine behov og dine grænser?

Hvordan har du det med at sætte dig selv først?

At være egoist kræver, at du tør stå ved dig selv – stå ved dit eget værd. Også det i dig, du måske er knapt så stolt af. Det kræver at du tør stå ved dine mørke sider; dine skygger. Din dovenskab, din ærgerrighed, din grådighed, din sårbarhed, din usikkerhed og din indre kælling. Tør du ikke det, så ender du i den samme fælde som rigtig mange andre; den fælde, hvor vi altid sætter andre først.

 

Når vi sætter andre først, så er vi nemme at elske. Folk elsker at blive set, mødt og serviceret. What’s not to like? Men du kan ikke give fra en tom beholder. Du er nødt til at fylde dig selv op, før du kan være noget for andre. Så næstekærlighed starter med selvkærlighed – og egoisme er selvkærlighed ❤️

 

Jeg øver mig hver dag i at være egoistisk. Jeg fortæller mig selv, at jeg har fortjent det. At jeg også er værdifuld. At mine behov og grænser også er vigtige.

 

Rammer egoismen noget i dig? Er det et tema, der fylder noget i dit liv? Har du noget der skal heales/øves/ændres/udfordres?

 

Så synes jeg du skal tage med på min playshop om Krop, Lyst og Grænser næste gang, den holdes. Du kan læse mere om playshoppen her og se, hvornår jeg afholder den næste gang.

 

Du kan også vælge at gå endnu mere i dybden med egoismen 1:1 med mig i enten kropsterapi eller samtaleterapi. Jeg har klinik på Strøget i centrum af København, og du kan booke din tid lige her. Vil du gerne vide mere om, hvad kropsterapi er, så kan du læse mere her, og hvis du er nysgerrig på samtaleterapi, så kan du læse mere her.

 

Pas på dig selv – du er den vigtigste 😉