I ufattelig mange år har jeg lidt af hovedpine. Det startede da jeg var ung teenager, og det har fulgt mig igennem livet lige siden.

I flere perioder har det været så voldsomt og altoverskyggende, at jeg fuldstændig glemte, hvordan det føltes IKKE at have hovedpine. For den var der hele tiden. Jeg havde vænnet mig til den. Det var blevet normalt.

Jeg oplever det samme hos mange af mine klienter.

Nogle har været på noget medicin i så lang tid, at de har glemt hvad bivirkningerne er. Bivirkningerne er blevet deres normaltilstand. Så ting som fx. hovedpine, vægtøgning, maveproblemer, mudderhjerne, manglende evne til at mærke og glæde sig over ting og smerter generelt, er blevet deres normale liv. De har glemt hvordan deres liv er uden de gener. Det er bare sådan, ting er.

Andre har måske haft angst, stress, depression eller lignende – og måske gentagne gange – og fordi de ikke har fået den hjælp, de havde brug for, så er det blevet normalt for dem. Angsten, stressen og depressionen er blevet dem, de er, og de har glemt hvem de er, uden de mærkater sat på sig.

Så prøv lige engang at mærk efter i din krop.
Hvordan har du det? Hvad kan du mærke?
Er alting som det skal være – både fysisk og følelsesmæssigt?
Er der noget i dig, som bare “er sådan”?
Måske kunne det være anderledes?

Og hvem ville du være, hvis det ikke bare “var sådan”?
Hvilket liv ville det være? <3

Du vil måske også finde disse interessante?

Selvskade er løsningen på et problem SelvskadeHvad er problemet & hvad kan du gøre ved det?  Jeg hørte for nyligt et radioprogram om, hvordan selvskade blandt unge bliver mere og mere...
Det kan faktisk være rigtig svært at få det bedre... Mine klienter får det som regel bedre af deres behandlinger hos mig. Og heldigvis for det. Det er jo ligesom det, der er meningen  Men for nogle ka...
Kropsterapi – Den ultimative guide – f... Kropsterapi - den ultimative guide - få ALLE svarene her! Kropsterapi bliver mere og mere udbredt og anerkendt som en effektiv behandlingsform. Men de...
Tag det langsomt Der er nogle ting, der kun sker, når vi tillader stilheden. Når vi tager det langsomt. Når vi ikke har tusind planer og ting, vi skal nå. Men det kan ...