Der er nogle ting, der kun sker, når vi tillader stilheden. Når vi tager det langsomt. Når vi ikke har tusind planer og ting, vi skal nå. Men det kan være rigtig svært at tage det langsomt og tillade stilheden. Og det ved jeg, rigtig mange af de mennesker jeg møder i hjertebiksen, også synes. For i stilheden møder vi os selv. Det gode, det lyse, det mørke og det svære.

 
Jeg er rigtig god til planer, men denne sommer har jeg øvet mig i at tage det langsomt.
 
Hvad har du brugt din sommer på?
 
Har du blæst rundt for at nå alt det, du ikke fik nået i hverdagen op til ferien? Store bygge-renovering-oprydning-have-hus-projekter? Har du været booket op med venindeaftaler og festivaler? Ture til Legoland, sommerland, badeland? Rejser, seværdigheder og kulturelle must-sees?
 
Jeg tror aldrig jeg har lavet så lidt, som jeg har denne sommer. Tre ugers ferie og størstedelen af tiden har jeg brugt liggende på et tæppe på græsset/på stranden/på altanen. Lavet ingenting. Tumlet med min datter. Kysset på min mand. Læst lidt i en bog. Tænkt. Sovet lur. Tilladt stilheden.
 

Tillad stilheden

Jeg synes det kan være rigtig svært at tillade stilheden. Og det ved jeg, rigtig mange af de mennesker jeg møder i hjertebiksen, også synes. For i stilheden møder vi os selv.
 
Det er når vi stopper med at gøre og tillader os selv bare at være, at vi begynder at kunne høre vores indre stemme.
 
Det er stemmen, der fortæller os, hvordan vi egentlig har det, hvad vi har brug for, hvad vi længes efter, hvad vi frygter, og hvad vi drømmer om. Det er vores ægte og autentiske stemme, der ikke bare vil lade sig nøje og se igennem fingrene med ting. Det er stemmen, der vil have det hele og ikke bare tage til takke med “fint nok”. Og den stemme kan være barsk at høre. For når vi først har hørt den, så tier den ikke, før vi har lyttet.
 
Så derfor er der rigtig mange – måske også dig? – der er rigtig gode til at have planer. Have travlt. Have ting der skal gøres.
 
Places to go. People to see.
 
Der skal hele tiden være noget, der distraherer os fra os selv. For hvis vi stopper op og tillader langsomheden og stilheden, så er vi nødt til at mærke os selv. Og hinanden.
 

Det er i langsomheden og stilheden, vi mærker os selv, vores krop og vores hjerte. Det er her, vi mærker livet. 

 

Min stemme

Den stemme, jeg hørte i stilheden denne sommer, fortalte mig blandt andet:
  • At jeg stadig er optaget af, hvad andre tænker om mig, selvom jeg troede, jeg havde sluppet det. 
  • At det, at passe ind et sted – at høre til – stadig fylder. Men at jeg aldrig må gå på kompromis med mig selv for at passe ind. At jeg er mig – og jeg skal være mig – og hvis jeg gør det, så passer jeg ind alle steder og ingen steder. Jeg passer i mig selv. 
  • At jeg har brug for at slippe mit voksenansvar ind imellem og tillade mig selv at være egoistisk, grådig og barnlig
  • At jeg gerne må have og udtrykke mine behov og længsler
  • At jeg har skabt et sundt og godt liv for mig selv med masser af kærlighed – og at jeg ikke behøver at stritte så meget imod. Jeg må gerne tage imod det og nyde det.
Så meget er godt i mit liv lige nu, og visse ting trænger til mere kærlig opmærksomhed ❤️
Hvad hører du, når du tillader langsomheden og stilheden?
Måske bliver du bekræftet i, at den måde du lever dit liv på er den helt rigtige – at du er selvkærlig og lever det liv, der er sandt for dig.
Og måske får du bekræftet noget af det, du frygter at høre, men som du nok allerede har tænkt og mærket indeni. At du måske ikke har det så godt, som du kunne tænke dig. At dit parforhold halter. At du ikke er lykkelig og glad for dit arbejde. At du er det helt forkerte sted. At der er ting, du savner i dit liv – VIGTIGE ting. At du har drømme og længsler som du overhører.
Hvis du hører noget i stilheden, som der skal gøres noget ved, så ved du hvor du kan finde mig ?
Måske er krops- eller samtaleterapi vejen for dig? Måske kunne du tænke dig at undersøge nogle ting sammen med andre modige sjæle i en af mine playshops? Eller måske (hvis du er kvinde) kunne du have lyst til at tage på en fælles rejse i efterårets fantastiske kvindecirkel-forløb?
Du er i hvert fald velkommen til det hele, hvis det kalder på dig ?

Langsomhedens gave

Jeg elsker disse ord af Jeff Foster om langsomhed, så nu får du dem også at tygge på ?
“The greatest gift you can give yourself today is the gift of slowness.
Paying attention.
As if today were the last day of your life.
As if you wanted to remember it all.
Drink it in.
Absorb the morning.
Inhale the aftenoon.
And when the evening comes, rest in its cooling embrace.
See, today:
The way the breath rises and falls.
What it feels like to have a body.
What a tension feels like.
An ache.
A wave of pleasure.
Hunger.
What it feels like to have hands.
To feel sadness.
To feel joy.
To be alive on this day.
Drench this day in awareness, friend. Slow down. Pay attention to the small things, which are not small when seen through the eyes of God.
Out of the mind, and into the Now.
Out of futures and pasts, regrets and anticipations, and into this alive Presence.”
Kærlig hilsen
Siff Storm
Totum kropsterapeut, Sexolog og ID life coach – med egen praksis i centrum af København siden 2014