find hjem i naturen

Naturbaseret Psykoterapi hos Siff Storm

Oplev en dyb forbindelse til naturen og dig selv gennem Naturbaseret Psykoterapi

Naturbaseret psykoterapi

Vil du med i skoven?

Længes du efter at genoprette forbindelsen til din krop og dit indre kompas? Føler du dig fastlåst i gamle mønstre, overvældet af følelser eller afskåret fra din egen styrke? Eller savner du et rum, hvor du bare kan være – uden at skulle præstere eller være noget bestemt? Et rum til at udforske hvem du er, hvor du har været og hvor du gerne vil hen?

Hos mig får du mulighed for at træde ud af de vante rammer og ind i naturens rum, hvor du kan finde ro, klarhed og forbundethed.

Jeg tilbyder Naturbaseret Psykoterapi i Næstved og Sydsjælland, hvor vi sammen udforsker dine indre landskaber i samspil med naturens visdom.

Hvad er Naturbaseret Psykoterapi?

I Naturbaseret Psykoterapi er naturen en aktiv del af den terapeutiske proces.

Først og fremmest foregår terapien i naturen. Så i stedet for at sidde i et traditionelt terapilokale, mødes vi under åben himmel – i skoven, ved vandet eller på en eng – og lader naturens rytmer og symbolik støtte din personlige udvikling. I naturen inviteres du til ro og eftertænksomhed, dit nervesystem næres, og du får mulighed for at mærke dig selv på en ny måde.

Derudover er naturen også en assistent i terapien. For naturen bidrager hele tiden til det terapeutiske arbejde med symboler, sansninger og fænomener. Når du går på opdagelse i naturen, går du også på opdagelse i dig selv. Den ydre natur spejler din indre natur.

Naturbaseret Psykoterapi er oplevelsesbaseret, sanselig og intuitiv. Og så er den langsom. En af de store styrker i denne terapiform er tiden. En session kan vare alt imellem 3 timer og op til 24 timer – for det tager tid at dykke ned, at åbne op, at mærke ind, at forbinde sig, at forholde sig, at skabe bevidsthed og forandring.

Gennem samtale, stilhed, bevægelse og nærvær arbejder vi med det, der fylder i dig, og skaber plads til nye indsigter og forandringer.

“Jeg har brugt SÅ mange penge på psykologer – og bevares, det har da været rart at få lettet hjertet for en stund, men du Siff er den, som har gjort noget for/ved mig, som har hjulpet 1000 fold mere”

Nina - klient hos Siff

Kom med i skoven og dyk ned i...

 

 

  • dine mønstre
  • dine traumespor
  • dit nervesystem
  • din krop og dine sanser
  • din forbindelse til dig selv, naturen og livet
  • dine drømme og længsler
  • det, der begrænser dig
  • det, der fylder i dit liv lige nu!

Ofte Stillede Spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Naturbaseret Psykoterapi.

Hvad gør Naturbaseret Psykoterapi til noget særligt?

Det særlige ved Naturbaseret Psykoterapi er, at du ikke er alene om helingsarbejdet.

Naturen er en intuitiv, ikke-dømmende og altid nærværende medspiller, som støtter din proces i det tempo, der føles rigtigt for dig. Den blide vind, duften af mos, lyset mellem træerne – alt dette påvirker dine sanser og åbner dit system for at tage imod støtte og kontakt.

Når du arbejder i og med naturen, opstår der en form for ordløs visdom, som du ikke kan læse dig til – men som du kan mærke.

Du får ikke blot terapi – du får en oplevelse, der inviterer dig til at huske, hvem du er under lagene af overlevelse, tilpasning og travlhed.

Er der nogen forberedelse til sessionen?

Du er velkommen som du er, og du behøver ingen forberedelse. Hvis du har et særligt emne, som du ønsker at gå på opdagelse i i terapien, kan du med fordel reflektere lidt over emnet inden vi mødes, men det er ikke noget du skal.

Derudover er der lidt praktiske ting at ordne, inden vi skal mødes:

  • Praktisk og behageligt tøj til dagens vejr – sørg for at du kan holde dig tør og varm, mens vi er afsted.
  • Mad, drikke og evt. snacks
  • Noget at sidde på (fx. et lille underlag)
  • Notesbog og pen

Hvis du skal med ud på en 24 timers terapi er der lidt flere ting at huske, men der modtager du en pakkeliste fra mig.

Hvordan kan jeg booke en session?

Du kan booke en dagssession på https://siffstorm.onlinebooq.dk/

Hvis de tilgængelige tider i kalenderen ikke passer dig, eller hvis du ønsker at booke en 24 timers session. Så kontakt mig på [email protected] eller 29928339, så finder vi en dato, der passer os begge.

Hvor foregår sessionen henne?

Vi mødes i et naturområde i nærheden af Næstved/Sydsjælland. Vi aftaler det specifikke sted i fællesskab.

 

Hvorfor vælge Naturbaseret Psykoterapi frem for almindelig samtaleterapi?

Mange af dem, der kommer til mig, har tidligere prøvet almindelig samtaleterapi – men oplevet, at det blev for meget “oppe i hovedet”.

Naturbaseret psykoterapi giver dig muligheden for at komme ned i kroppen og mærke dig selv indefra – uden at skulle forklare alt med ord.

I naturen får du plads til at være, ikke kun tale. Naturens rytme og ro hjælper nervesystemet med at falde til ro, og du får lettere adgang til dybere lag af dig selv – uden at føle dig overeksponeret eller analyseret.

Det er en tilgang, der respekterer kroppens tempo og din unikke proces.

Hvad hvis vejret er dårligt?

Alt vejr er godt terapivejr 😉 og vi tilpasser sessionerne efter vejr og årstid.

I tilfælde af farligt vejr eller syndflod, så aflyser jeg sessioner og vi finder en ny dag.

Hvordan foregår en session?

En session kan forme sig meget forskelligt afhængig af sessionens længde, vejrforhold, samt dine ressourcer, ønsker og behov.

Sessionen starter med at vi lander sammen stille og roligt. Det kan være med en gåtur og en snak ind i det, der er levende i dig, eller med en meditation eller sanseøvelse.

Dernæst arbejder vi os ind i det, som det skal handle om. Undervejs kan vi benytte os af samtale, krop, bevægelse, symboler, sanseøvelser, stilhed, egenrefleksion, opstillinger, æstetiske udtryk samt naturens fænomenologi.

Der er tid og plads til gode pauser og mad undervejs, det fletter vi ind efter behov. 

Tilsidst runder vi af og får bundet sløjfe(r) på vores session sammen.

Hvad koster en session?

Normalpris:

3 timer – 2700kr

5 timer – 3500kr

24 timer – 6000kr

 

Rabatpris (stud/pens/ledig):

3 timer – 2400kr 

5 timer – 3000kr

24 timer – 5000kr

Naturbaseret psykoterapi

Hej - jeg er Siff Storm

Naturbaseret Psykoterapeut, Krops- og Traumeterapeut samt Sexolog

Siden 2013 har jeg hjulpet over 1500 mennesker med at mærke sig selv og få skabt mere frihed i deres liv.

Mærke frihed i kroppen og i den måde, vi bevæger os på. Mærke færre smerter og mere kropsglæde. Mærke mere i vores relationer, kærlighed og i sexlivet, så vi kan leve mere ægte, som dem vi i virkeligheden er. Mærke mindre til pleaseren og mere til grænsesætning og autencitet. Mærke vores følelser, så vi kan rumme og ære os selv – uanset hvordan vi har det.

I det hele taget bare mærke mere frihed og rum indeni – så der er plads til bare at være.

Jeg arbejder altid med og gennem kroppen for at skabe forandringen, fordi alting er forankret der.

Og jeg bruger naturen i mit arbejde så meget som muligt, fordi naturen bringer os til live, grounder os, åbner os og spejler os – det er det perfekte terapeutiske rum og den perfekte assistent til et hvert stykke terapeutisk arbejde. Fordi vi ER natur.

Jeg glæder mig til at møde dig – lige der, hvor du er.

Vil du læse mere om mig og min historie, så kan du finde det herunder.

Tag det næste skridt mod indre ro med Naturbaseret Psykoterapi

Er du klar til at gå på opdagelse i dit indre landskab med Naturbaseret Psykoterapi?

Hos MÆRK – Siff Storm tilbyder jeg en unik tilgang til heling og udvikling, der kombinerer krops-, traume- og naturbaseret psykoterapi.

Kontakt mig i dag for at få svar på dine spørgsmål og booke din første session. Lad os sammen finde den vej, der er din.

Siff Storm

Nærheden Retreat

Hammervej 40, Hammer

4700 Næstved

 

[email protected]

+45 29928339

CVR: 37061425