Kropsterapi – den ultimative guide – få ALLE svarene her!

 
Kropsterapi bliver mere og mere udbredt og anerkendt som en effektiv behandlingsform. Men det er stadig omgivet af en vis mystik i mange kredse. Mange spørgsmål melder sig på banen, når snakken falder på kropsterapi, og i denne guide får du ALLE svarene.
 
I guiden har jeg samlet alle de spørgsmål, jeg har modtaget i årenes løb fra klienter, potentielle klienter, venner, familie, nysgerrige sjæle og andre tilfældige mennesker, jeg har mødt på min vej. 
 
Skulle du alligevel sidde tilbage med et enkelt ubesvaret spørgsmål eller to efter at have læst guiden, så skriv skriv skriv! Så besvarer jeg gerne og tilføjer dit spørgsmål og mit svar til guiden. 
 
Overblik over spørgsmål:
 
 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er kropsterapi?

 
Kropsterapi dækker over en bred vifte af behandlingsformer, der arbejder professionelt og terapeutisk med kroppen som udgangspunkt. Kropsterapi er ikke en beskyttet titel eller betegnelse, så den kan så at sige bruges om alt. 
 
Den kropsterapi, jeg beskriver i denne guide, er som udgangspunkt Totum kropsterapi, da det er den tradition og behandlingsform, jeg selv er uddannet i. Kort fortalt, så er denne form for kropsterapi en manuel behandling – massage – på en briks, kombineret med terapeutisk samtale.
 
Kropsterapien behandler og kigger på det hele menneske – dvs. både krop, sind, tanker og følelser. De enkelte dele kan ikke adskilles. Din krop er et spejl af det liv, du har levet, og derfor vil det, du har været igennem kunne ses og mærkes i din krop. Det betyder også at for at frigøre dig fra nogle af de uhensigtsmæssige ting, du har med dig fra dit liv – angst, traumer, dårlige mønstre, sorg, lavt selvværd mv. – så er det effektivt at tage fat i kroppen. 
 
Kropsterapien kan både tage udgangspunkt i noget psykisk og noget fysisk. Nogle kommer med en psykisk problemstilling som fx. angst, traumer, depression, sorg eller noget relationelt, mens andre kommer med en fysisk smerte eller blokering som fx. hovedpine, skulder- og rygsmerter eller fordøjelsesproblemer. I begge tilfælde søger kropsterapien ind under overfladen og leder efter årsagen til problemet, istedet for blot at behandle symptomet. 
 
 
  • Hvor stammer kropsterapien fra?

 
Kropsterapien, som vi kender den idag, stammer fra Wilhelm Reich, der var en østrigsk læge, psykoanalytiker og Freud-elev tilbage i starten af 1900-tallet. Han var meget optaget af livs- og seksualenergien i mennesket, og hvad der sker med mennesket, når denne begrænses. Han udviklede en terapiform, han kaldte vegetoterapi, som indeholdt både kropslige og psykiske interventioner. 
 
Reichs forskning og arbejde vakte international interesse blandt andre psykiatere og intellektuelle, blandt andet Alexander Lowen – en amerikansk læge og psykiater i midten af 1900-tallet, der blev elev af Reich. Lowen udviklede bioenergetik, en psykoterapeutisk teknik, der arbejder med kropslige spændinger, som under afspænding kan frigøre psykiske blokeringer og problematikker. 
 
Al krop-psykisk terapi og behandling, der findes idag, bygger på Reichs og Lowens forskning og arbejde. 
 
I Danmark blev Reichs og Lowens arv taget op af Erland Hartung, der i 1940’ernes København grundlagde behandlingsformen Body Self Development System. Behandlingssystemet er sidenhen blevet videreført og videreudviklet af Erlands søn, Ole Kåre Føli, og hans barnebarn, Bengt Valentin, til det der idag kendes som Body SDS. 
 
Sidenhen er der kommet flere nye kropsterapeutiske uddannelser til, der bygger på den samme arv. Herunder kan nævnes Manuvision, Totum og Body All Mind – og der kommer løbende flere til.
 
  • Hvordan hænger krop og psyke sammen?

 
Kropsterapien ser en klar sammenhæng mellem krop og psyke, og arbejder med kroppen derudfra. Kropsterapien samler teori og erfaring fra både Østen og Vesten. Kroppen ses og behandles ud fra en fysiologisk og anatomisk vinkel og med en vestlig forståelse af sygdomslære. Men der arbejdes derudover også med meridiansystemet og fem-elementsteorien – der stammer fra den østlige tradition og sygdomsforståelse. Derudover bruger kropsterapien også kinesiologien, der er en vestlig behandlingsform med østlig inspiration.
 
Meridiansystemet er et koncept fra traditionel kinesisk medicin, der beskriver de baner, som livsenergien “qi” følger igennem kroppen. Der findes 12 klassiske meridianbaner, der hver knytter sig til et bestemt organ i kroppen og disse er fordelt i Yin og Yang energi. Hvert organ har også en bestemt energi eller følelse, som typisk vil fastlåses her. 
 
De 12 meridianbaner er:
  1. Mave
  2. Milt
  3. Lever
  4. Galdeblære
  5. Nyre
  6. Blære
  7. Hjerte 
  8. Tyndtarm
  9. Lunge
  10. Tyktarm
  11. Kredsløb
  12. Endokrin
 
Fem-elementsteorien stammer også fra traditionel kinesisk medicin, og deler universet – og dermed også mennesket – op i fem elementer: Metal, træ, vand, ild og jord. De fem elementer påvirker hinanden indbyrdes – både positivt og negativt – og jo mere afbalanceret forholdet er imellem de fem elementer, jo mere harmoni er der i det enkelte menneske. 
 
Du kan læse en fantastisk og udførlig artikel om de fem elementer hos min kollega Lars Henrik Rasmussen lige her!
 
Kinesiologien samler vestlig viden om anatomi og fysiologi med østens visdom fra meridiansystemet, og bruger kroppens muskler og en muskeltest til at forstå kroppens tilstand og afbalancere den. 
 
Du kan læse mere om kinesiologi hos Foreningen for Danske Kinesiologer. 
 
  • Er kropsterapi seksuelt?

 
Kropsterapi er ikke seksuelt – men kropsterapien kan sagtens arbejde med seksualitet og seksuelle problemstillinger.
 
Der behandles ikke på kønsorganer – hverken indvendigt eller udvendigt – og klienten bliver som udgangspunkt behandlet iført undertøj (overdel er valgfrit) – men der kan også behandles med mere tøj på, hvis det er ønsket af klienten.
 

 

Hvordan foregår kropsterapi?

 
Kropsterapi er en blanding af samtale og manuel behandling/massage. 
 
Det meste af behandlingen foregår på en behandlerbriks, hvor du ligger i dit undertøj (overdel er valgfrit) med et tæppe over dig. Din behandler vil her arbejde med din krop på forskellig vis. Der kan indgå pulserende massage, triggerpunktsmassage, stræk, forskellige kropslige øvelser/udfordringer fx. med spænd og modspænd samt ledfrigørelse. 
 
Kropsterapi behandlingen kan tage mange former, og ikke to behandlinger er ens. Hvor én behandling måske er energisk, konfronterende og maskulin, er en anden mere blid, afspændende og med dybe tryk. I nogle behandlinger vil der være meget fokus på psykiske og følelsesmæssige temaer, mens det i andre vil være mere ordløst og i højere grad handle om at afspænde, udvide og ændre en kropslig tilstand. De fleste behandlinger er en kærlig blanding af det hele.
 
Fælles for alle behandlinger er, at de tager udgangspunkt i dig; din nuværende situation og hvor du gerne vil hen.
Samtalen kan fylde lidt eller meget afhængig af behandleren, klienten og fokusområdet i behandlingen, men hos de fleste behandlere vil der indgå en indledende og en afsluttende samtale – før og efter det direkte arbejde på briksen.
 
  • Skal jeg ligge på en briks eller skal jeg gøre andre ting? 

 
Som udgangspunkt foregår behandlingen liggende på en briks – enten på ryggen eller maven – men du kan i nogle tilfælde blive opfordret til at rejse dig op, sætte dig op eller lave en øvelse, hvis din behandler finder det relevant for din behandling. 
 
  • Hvilke spørgsmål kan en behandler finde på at stille mig?

 
Eftersom folk kan komme til kropsterapi med alle typer af udfordringer og problemstillinger ligefra fysiske skader, smerter og blokeringer til traumer, overgreb, angst, stress, relations- og selvværdsproblematikker, så er det svært at svare på, hvilke spørgsmål, du kan blive stillet. 
 
Som udgangspunkt vil behandleren være nysgerrig på det, du kommer med, og spørge ind til det. Han eller hun vil undersøge emnet og din historie sammen med dig, for at blive endnu skarpere på, hvad det handler om, og hvad det egentlige problem er. Undersøgelsen fortsætter gennem behandlingen, og behandleren vil også kunne finde på at spørge ind til nogle af de ting han/hun mærker eller fornemmer i din krop og i dine reaktioner. 
  • Skal jeg have alt tøjet af til kropsterapi?

 
Nej. Du bliver som udgangspunkt behandlet i dit undertøj (overdel er valgfrit) – men du kan også vælge at beholde mere af dit tøj på, hvis du ønsker det. Behandleren foretrækker dig i undertøj, da det er lettere at mærke kroppen, spændinger og reaktioner, hvis der er direkte kontakt til huden. 
 
 
  • Hvad hvis jeg bliver ked af det imens, jeg får kropsterapi?

 
Så bliver du ked af det, og det er SÅ fint. Kropsterapien handler blandt andet om at give plads til alt det, vi har i os. Det handler om at give plads til alle følelser og udtrykke dem – istedet for at holde dele af os selv tilbage. Du kan både blive ked af det, vred, frustreret, euforisk, træt, komme til at grine, slå en prut og meget andet. Det kan også være du bare får en afslappet og rolig oplevelse uden de store udskejelser. Alle punkter på reaktionsskalaen – fra kæmpe reaktion til næsten ingen reaktion – er helt normalt. Din krop og dig får lige præcis det, der er brug for, og din reaktion eller mangel på samme er præcis den rigtige for dig.
 
  • Er jeg helt ristet og smadret efter kropsterapi?

 
Det kan du være, men det er slet ikke sikkert. Nogle behandlinger går dybere end andre, og nogle gange rejser man sig som klient og er helt færdig og klar til at sove i 3 døgn, mens man andre gange rejser sig og er klar til at løbe et maraton eller danse hele natten. Hvis din krop længe har haft brug for hvile og ikke har fået det, så kan behandlingen bringe det behov op til overfladen og gøre dig meget træt. Hvis du derimod længe har holdt dig selv, din energi og din livsglæde tilbage, så kan behandlingen bringe det op til overfladen og give dig fornyet energi, handlekraft og livsmod. Behandlingen afslører så at sige, hvordan du virkelig har det.
 
  • Hvad indebærer behandlingen?

 
Behandlingen indebærer som regel en indledende samtale, en manuel massage behandling på briksen samt en afsluttende samtale. 

Kropsterapi og andre behandlingsformer

 
Kropsterapi er en alternativ eller komplementær behandlingsform, og mange er derfor naturligt nysgerrige på, hvordan den adskiller sig fra andre behandlingsformer. 
 
Igen er mit udgangspunkt Totum kropsterapi, da det er den skole og tradition, jeg selv er uddannet fra. 

 

  • Hvad er forskellen på kropsterapi og psykoterapi?

 
Kropsterapi tager sit udgangspunkt i kroppen og arbejder konkret med kroppen i behandlingen. Hos en psykoterapeut vil behandlingen som regel foregå siddende i stole og være baseret på ren samtale – muligvis krydret med enkelte konkrete øvelser afhængig af terapeutens tilgang og baggrund. 
 
Kropsterapien arbejder både med krop, sind, tanker og følelser, hvor psykoterapeuten ofte ikke har det kropslige aspekt med.
 
Psykoterapeuten har en dyb indsigt i menneskets sind, tanker og følelser, hvorimod det ikke er alle kropsterapeuter, der har den samme dybdegående terapeutiske tilgang. Nogle kropsterapeuter arbejder på samme dybe terapeutiske niveau som psykoterapeuter, mens andre er mere fokuserede på de rent kropslige processer og tager udgangspunkt i disse. 
  • Hvad er forskellen på kropsterapi og massage?

 
Massage dækker over et væld af forskellige behandlingsformer, der bearbejder kroppen med forskellige greb og teknikker. Der findes fysiurgisk, sports- og healingsmassage samt mange andre. 
 
Fysiurgisk massage og sportsmassage fokuserer på det rent fysiske og anatomiske i kroppen, og han/hun stryger, ælter og gnider muskler (som regel med brug af olie) over hele kroppen. Der er som regel fokus på de dele af kroppen, som klienten udtrykker problemer med. Dvs. har du ondt i skulderen, så vil du få behandlet skulderen. 
 
Healingsmassage kan også tage mange former, men det har ud over det fysiske også fokus på det følelsesmæssige og/eller spirituelle. Det kan være meget blide behandlinger og i nogle tilfælde med meget lidt berøring. 
 
Kropsterapi arbejder både med det fysiske og det psykisk/følelsesmæssige, og bruger som udgangspunkt ikke olie i behandlingen. Og hvor den fysiurgiske massage og sportsmassagen primært behandler problemområdet fx. skulderen, så går kropsterapien bag om symptomet og ser på hvilke kropslige og/eller følelsesmæssige sammenhænge, der kan være årsagen til symptomet – som fx. ondt i skulderen – og så behandles der ud fra det. 
 
 
  • Hvad er forskellen på Totum kropsterapi og Body SDS?

 
Totum kropsterapi og Body SDS behandling kommer fra den samme tradition, som du kan læse under “Hvor stammer kropsterapien fra?”
 
De greb og teknikker, der benyttes i de to behandlingsformer, er de samme med få variationer og tilføjelser. Menneskesynet og den kropslige tilgang med fokus på det hele menneske og på årsagsbehandling frem for symptombehandling er også den samme. 
 
Den primære forskel på de to behandlingsformer er den uddannelsesmæssige baggrund og opbygning. Nogle af forskellene er de følgende: Body SDS er en tre-årig uddannelse, hvor Totum er en et-årig. Body SDS er en halv behandleruddannelse og en halv træneruddannelse, hvor Totum har rent fokus på at uddanne kropsterapeuter. Body SDS har store hold med op til 30 deltagere, hvor Totum har fokus på små hold med max 16 deltagere, hvor der altid er 2 undervisere til stede.
 
Når det så er sagt, så kan du sagtens finde en Totum kropsterapeut og en Body SDS behandler, der minder mere om hinanden i tilgang og behandling end to Totum kropsterapeuter fx. Behandlerne er lige så forskellige, som vi er som mennesker – uanset hvilken kropsterapeutisk uddannelse, de kommer fra. 
 
  • Er der anden behandling man ikke kan samtidig? 

 
Som udgangspunkt er der ikke anden alternativ behandling man ikke kan samtidig med kropsterapi. 
 
Jeg møder mange klienter, der kombinerer kropsterapi med samtaleterapi, gruppeforløb, traumebehandling eller andet, og det har ofte rigtig god effekt. Kropsterapien er med til at integrere de kognitive og tankemæssige indsigter, klienten får under de andre behandlingsformer og kan bidrage til endnu større effekt af disse. 
 
Du skal dog selv mærke efter, hvor meget behandling, du kan klare – da der kan være risiko for overstimulering, hvis du har gang i for mange ting på samme tid. 
 
Hvis vi går ud over andre alternative behandlingsformer, så vil de fleste kropsterapeuter afvise at behandle folk i aktiv kræftbehandling, da det endnu ikke er påvist eller afvist, om behandlingen kan medføre spredning af metastaser i kroppen. Behandlingen kan være rigtig gavnlig for kræftpatienter, da den renser ud i kroppen, afstresser og også bearbejder det psykiske og følelsesmæssige pres, der kan være – men pga. risikoen, vil mange behandlere undlade. I nogle tilfælde – afhængig af kræftform – vil behandleren kunne undlade at behandle det kræftramte område, og derfor gennemføre behandlingen uden risiko. 
 
 

Effekten af kropsterapi

 
Hvad kan det der kropsterapi? Hvad får jeg ud af det? Det er unægteligt nogle af de spørgsmål, der melder sig på banen for dig, der overvejer kropsterapi.
 
  • Hvad får jeg ud af kropsterapi?

 
Dybest set, så får du det ud af det, som du er klar til at få ud af det. 
 
Kropsterapi er et samarbejde mellem klient og behandler, og som behandler kan og vil jeg ikke presse mere igennem, end du er klar til. Dit åndedræt og din vilje til at give dig hen er afgørende for, hvor dybt og hvor langt du kommer i en behandling. 
 
Så hvad du får ud af kropsterapi er dels afhængig af hvor langt du selv er villig til at gå – og så afhænger det naturligvis også af, hvad årsagen er til du kommer og får behandlinger. 
 
Rent kropsligt, så vil behandlingen helt naturligt sætte gang i udrensning på mange forskellige planer. Dit lymfesystem renser igennem, der kommer øget blodgennemstrømning, og din muskulatur vil blive gennemarbejdet og afspændt. Derudover kan der være fokus på en bestemt fysisk problemstilling, hvor du kan opleve symptomforringelse eller -ophør, eller hvis der er fokus på en psykisk problemstilling, så kan du opleve forandringer på både humør, handlekraft, livsmønstre, relationer og nervesystem.
 
Hver eneste behandling er unik, fordi hvert enkelt menneske og hver enkelt behandler er det. Så hvad lige præcis du får ud af det, det må du afprøve på egen krop med den behandler, du vælger at tage med på rejsen.
 

Klienthistorier fra briksen

 
Du får her nogle eksempler på, hvad nogle af mine klienter har fået ud af deres behandlinger hos mig:
 
Da jeg startede hos Siff, havde jeg absolut ingen kontakt til hverken min krop, fysiske behov eller følelser. Jeg kunne ganske enkelt ikke mærke mig selv, for tanken om alt det, der ville gøre ondt at mærke, var simpelthen for angstprovokerende, og det var derfor blevet en vane at flygte fra det. Med Siffs hjælp fandt både min krop og mit hoved ud af, at det var helt o.k. at mærke det hele – og at det faktisk var langt bedre at mærke det svære, end det var slet ikke at mærke noget. Det har ændret mit liv drastisk.
Mia 
Nogle gange, når jeg ligger på din briks, så når du ind til følelser, jeg slet ikke vidste at jeg havde. Specielt var der en periode, hvor du kom ind til noget vrede og en hårdhed, som jeg sjældent mærker. Det er så befriende, at blive hjulpet til at tolke de tusindevis af signaler min krop sender til mig hver dag hele tiden. Og det er befriende, og betryggende at finde ud af de her ting, fordi jeg føler, jeg vokser så meget med det. 
C 
Jeg startede hos Siff pga. en frossen skulder og en albue, der smertede. Fra første behandling kunne jeg mærke en bedring, ikke bare i min skulder og albue, men på hele mit velbefindende. Jeg har fået en anden og større kontakt til min krop og følelsen af, at jeg godt kan føle mig trist, stresset eller bange, men at jeg helt fundamentalt stadig føler at jeg har det godt.
Nynne
 
Historierne er talrige og meget forskellige, og jeg er sikker på at alle mine kropsterapeut-kollegaer har endnu flere historier end jeg kan tælle.
 

 

  • Hvor mange gange skal jeg komme for at få en virkning?

 
Langt de fleste mærker en virkning allerede efter første behandling, men hvilken virkning det er, kan være meget forskellig. For nogle er der en stor reaktion allerede ved første behandling – enten kropslig eller følelsesmæssig. For andre går det i et lidt roligere tempo. Der skal måske lige opbygges tillid til behandleren og til dem selv, de skal skrælles stille og roligt som et løg – lag for lag – og derfor kommer virkningen også i mindre bidder. Begge dele er lige fint, det skal passe til det enkelte menneske. 
 
Når det så er sagt, så er det at opnå en virkning ikke det samme som, at det problem, du kom med, eller det, du gerne ville have ud af dine behandlinger, er løst efter en behandling. En musearm eller låst skulder kan måske ordnes på en enkelt behandling eller to, mens selvværdsproblematikker eller et gammelt barndomstraume kan tage år at frigøre sig fra. 
 
Hvis du får 3 behandlinger og ingen virkning mærker overhovedet, så ville jeg kraftigt overveje at skifte behandler eller behandlingsform.
 
 
  • Hvad er “bivirkningerne”?

 
Jeg ved ikke om man kan tale om bivirkninger, men kropsterapi er ikke wellness behandling. Kropsterapi er et stykke personligt udviklingsarbejde, hvor du sagtens kan komme i kontakt med dele af dig selv, som du bevidst eller ubevidst har pakket væk – måske i mange år eller årtier – fordi det var smertefuldt at skulle rumme. 
 
Så ovenpå en behandling kan du sagtens føle dig ekstra sensitiv eller hudløs – både fysisk og følelsesmæssigt – da der er blevet pillet ved nogle dybere lag og mønstre inde i dig. 
 
Nogle oplever ingen efterreaktioner (eller bivirkninger) mens andre måske lægger sig nogle dage med influenza eller diarre, eller som bruger nogle dage på at være være meget kede af det eller vrede ovenpå en behandling. Begge dele er helt normalt. Kroppen renser ud på alle planer, og det kan sagtens føles overvældende, men det går over igen.

Hvad kan kropsterapi hjælpe med?

 
Kropsterapi er en spændende og effektiv behandlingsform til rigtig mange problematikker – både fysiske og psykiske – men kan det også hjælpe med lige præcis det, du går og slås med?
 
Se de mange eksempler på konkrete problematikker længere nede!
 

 

  • Hvornår anbefaler man kropsterapi? 

 
Kropsterapi kan anbefales til stort set alle de problematikker, du ellers ville gå til psykolog, psykoterapeut, fysioterapeut eller massør med. I nogle tilfælde også til problematikker, der er livsstils- og kostrelaterede, eller som du tager medicin for.
 
Kropsterapi anses stadig for at være en alternativ eller komplementær behandlingsform, og derfor vil det officielle sundhedssystem ofte som det første henvise til en psykolog eller fysioterapeut, hvis du kommer med henholdsvis psykiske og fysiske problemstillinger. Men i begge tilfælde kan det varmt anbefales at afprøve kropsterapi som behandlingsform.
 
  • Hvilke problemstillinger kan kropsterapien hjælpe med?

 
Kropsterapien kan hjælpe ved et utal af problemstillinger, og du vil kunne finde kropsterapeuter med specialviden og -erfaring indenfor særlige områder, mens andre er mere generalister. Så undersøg de enkelte behandlere, hvis du søger en med en særlig erfaring.
 
Nogle af de problematikker, kropsterapi kan hjælpe med er:
 
  1. Stress
  2. Angst
  3. Depression
  4. Traumer og overgreb
  5. Gigt
  6. Smerter og generelt ømhed i kroppen
  7. Piskesmæld
  8. Tennisalbue
  9. Museskader
  10. Ryg- og nakkeproblemer
  11. Eksem
  12. Allergi
  13. Astma
  14. Fordøjelsesproblemer
  15. Autoimmune sygdomme
  16. Stofskifteproblematikker
  17. Lavt selvværd
  18. Grænsesætning
  19. Sorgbearbejdelse
  20. Frigørelse fra fastlåste handlemønstre
  21. PTSD
  22. Manglende udtryk og livslyst
 
 
  • Skal der være noget galt for at tage til kropsterapi?

 
Det behøver der absolut ikke at være. Mange benytter sig af kropsterapi, selvom de er velfungerende og ikke umiddelbart “fejler” noget. De bruger istedet kropsterapien til fx. at undersøge sig selv og deres mønstre, blive klogere på sig selv, optimere deres sundhed, velvære eller performance eller til at afstresse, rense ud og få en større kropskontakt.
 
Kropsterapi kan bruges i en periode til at løse en konkret problematik, men det kan også være en selvkærlig gave at give sig selv, som kan være en fast del af ens liv og hverdag.
 
 

Hvordan vælger jeg en behandler og hvad koster det?

 
Det er en tillidssag at vælge en behandler. Der findes et væld af behandlere – og også et væld af kropsterapeuter – så brug lidt tid på at vælge en, der passer godt til dig. 
  • Hvem skal jeg vælge?

 
Som sagt er det en tillidssag at vælge en behandler, men her får du et par tips til ting at overveje, så du får valgt den rigtige behandler til dig!
 
  • Uddannelse

    • Har du en holdning til, hvilken uddannelse din behandler skal have? Så kan det være et sted at starte din søgning. Skal vedkommende være fra Totum, Body SDS, Manuvision eller noget helt fjerde?

 

  • Speciale

    • Er det en specifik problemstilling, du ønsker hjælp til? Så kan det være en ide at søge efter en behandler, der er specialiseret i lige præcis stress, selvværd, sorg, relationer, sex, depression, grænsesætning, angst eller hvad det nu er, der er dit tema. 

 

  • Erfaring

    • Er det vigtigt for dig, hvor meget erfaring din behandler har? Er det fint med en elev eller en nyuddannet eller vil du helst have en med mange års erfaring?

 

  • Pris

    • Er prisen vigtig? Der kan være stor forskel på, hvad kropsterapi koster. Det kan være alt fra ca. 200DKK for en elevbehandling – dvs. en behandling hos en, der er under uddannelse som kropsterapeut – til 5-600DKK hos en nyuddannet og op til flere tusinde kroner pr behandling hos nogle af de mest erfarne og kendte behandlere, der findes. 

 

  • Mand eller kvinde?

    • Er kønnet på din behandler vigtigt? Nogle foretrækker specifikt en mand eller en kvinde, mens det for andre ikke spiller den store rolle. Mærk efter, om det er vigtigt for dig.

 

  • Geografi

    • Er du villig til at rejse et stykke vej for den rigtige behandler, eller er det vigtigere for dig, at det ligger tæt på, hvor du bor eller arbejder, så det er så nemt som muligt at få passet ind i din dagligdag? Hvis nærhed er vigtigt, så søg lokalt.

 

  • Kemi

    • Og så kommer den allervigtigste. Kemien skal være der. Det skal føles rigtigt. Du kan gå hos den dygtigste kropsterapeut, der findes, men hvis kemien ikke passer og du derfor ikke føler dig tryg og rolig hos behandleren, så vil effekten som regel også være meget begrænset. Kropsterapi kræver tillid – så brug tid på at læse på behandlerens hjemmeside eller andre platforme, lær dem lidt at kende og se om du kan fornemme, hvordan de er som mennesker. Du kan også skrive eller ringe til en behandler, du overvejer at bestille tid hos. Som regel kan det at høre en persons stemme gøre en kæmpe forskel.

 

  • Personlige anbefalinger

    • Sidst men ikke mindst – personlige anbefalinger. Det er det bedste. Hvis du har en ven, veninde, kollega eller familiemedlem, som du svinger og er tæt med, så kan deres anbefaling af en behandler være et super godt udgangspunkt for at finde et godt match. Hvis de minder om dig, så er der en god chance for, at en behandler der passer til dem også vil passe til dig.

 

  • Hvad koster kropsterapi?

 
Der kan være meget stor forskel på, hvad kropsterapi koster. Det kan både afhænge af geografi, erfaring og popularitet. 
 
Som udgangspunkt kan du finde elevbehandlinger fra ca. 200DKK, nyuddannede behandlere til ca. 5-600DKK og behandlere med erfaring derfra og op til flere tusinde kroner for de mest populære.

Er kropsterapi noget for mig?

 
Du kender måske flere, der har prøvet kropsterapi og været glade for det? Eller måske er det et helt nyt område, du er blevet nysgerrig på? Uanset hvad, så kan man sagtens sidde med spørgsmålet, om det nu også er noget for lige præcis mig?
 
 
 
  • Hvem er kropsterapi for?

 
Kropsterapi er for ALLE! Mænd, kvinder, unge, gamle, syge og raske. Intet er for stort og intet er for småt at komme med. Kropsterapi er ikke en mirakelkur eller et quickfix, men det har en gavnlig effekt på sindsygt mange både psykiske og fysiske problematikker.
 
Om det lige præcis er noget for dig, det må komme an på en prøve.
 
Din krop vil blive berørt og arbejdet igennem, og du vil blive bedt om at forholde dig til dig selv, din historie og dine symptomer. Det er ikke en wellness behandling men derimod et stykke personligt udviklingsarbejde – så hvis du er klar på at se dig selv i øjnene, så er kropsterapi også noget for dig!
 
  • Hvorfor skal jeg vælge kropsterapi?

 
Du skal vælge kropsterapi hvis:
  1. Du har lyst til at dykke ned i din krop og blive klogere på hvad den har at fortælle dig. 
  2. Du har fysiske smerter eller problematikker, som du ikke kan slippe af med.
  3. Du har psykiske udfordringer, som du har brug for støtte til at komme videre fra.
  4. Du gerne vil forbedre din kropslige og følelsesmæssige sundhed generelt.
  5. Du er nysgerrig og har lyst til at opleve, hvad kropsterapien kan gøre for dig!
 
Sidder du tilbage med et ubesvaret spørgsmål – så skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet herunder! Jeg besvarer hurtigst muligt og tilføjer det også til guiden, så andre kan få glæde af det også.
Kærlig hilsen
Siff Storm
Totum kropsterapeut, Sexolog og ID life coach – med egen praksis i centrum af København siden 2014
 

Du vil måske også finde disse interessante?

Når smerte, stress, angst og depression bliver nor... I ufattelig mange år har jeg lidt af hovedpine. Det startede da jeg var ung teenager, og det har fulgt mig igennem livet lige siden. I flere peri...
Ryst din krop til heling En af de ting, som mine klienter oplever på briksen ved kropsterapi er summen. De beskriver det som summen, sitren, dirren, eller at dele af deres k...
Du kan fanme selv slappe af "SÅ SLAP DOG AF!" Der er nærmest ikke noget mere provokerende for mig end at høre den sætning. Jeg føler mig instinktivt forkert. "Ups, der var jeg ...
Vi søger det vi kender – også selvom det er ... Da jeg var gravid, var der en jordmoder, der fortalte mig, at et spædbarn ikke kender forskel på gode og dårlige lugte. Det eneste, barnet skelner ime...