Sådan slap Matilde skyldfølelsen over sin fars død

Det er min skyld

“Jeg har slæbt rundt på en masse skyldfølelse over min døde far det meste af mit liv, og jeg har troet, at det var min skyld, selvom jeg godt kunne se sådan objektivt, at det var det ikke – men jeg kunne ikke mærke det.”

Matilde følte, at det på en måde var hendes skyld, at hendes far var død, fordi hun ikke havde gjort nok for at redde ham. Hun havde opgivet sin far, og derfor var hans liv endt så ulykkeligt. Selvom hun godt logisk set vidste, at det ikke havde noget med hende at gøre, så bar hun alligevel rundt på byrden og følelsen af, at det var hendes skyld.

Hoved forstår, men kroppen og hjertet fatter det ikke

Jeg oplever rigtig tit denne adskillelse af hoved, krop og hjerte. Ofte ved vi godt, hvordan tingene hænger sammen med vores hoveder og hjerner – helt rationelt – men alligevel kan vi ikke tage det ind og virkelig forstå det. Vi ved det med vores hoved – men vores hjerte og krop har ikke forstået det. 

Jeg møder derfor ofte mennesker, der har gået i – måske langvarig – samtaleterapi. De ved udemærket godt, hvad “der er galt med dem”, og de ved også godt, hvad de overordnet set skal gøre.

Det kan fx. som her i Matildes tilfælde være at slippe sin skyldfølelse. 

Matilde ved godt, at hendes fars død ikke var hendes skyld. Så hun skal selvfølgelig slippe sin skyldfølelse.

Men hvordan gør man det? 

Hvis man ikke kan rationalisere sig til at slippe den. Hvis man ikke kan tænke sig ud af det. Hvad gør man så?

Og det er her kropsterapien kommer ind i spillet.

Hvordan bliver jeg fri af min skyldfølelse?

Matilde havde igennem sit liv prøvet mange forskellige ting, for at slippe fortiden, sin skyldfølelse og det lave selvværd – men intet havde rigtig virket. 

“Det er aldrig lykkedes for mig (at få bearbejdet mine følelser omkring min fars død, red.), og jeg har aldrig gennemført et terapiforløb. Oveni det har jeg faktisk haft en del dårlige oplevelser med terapeuter, og jeg har derfor holdt mig langt væk fra den slags i mange år. Da jeg hørte om Siff fra en veninde, opfattede jeg faktisk slet ikke det, hun gør, som terapi – og det er heldigt – for hvis jeg havde vidst, hvad det var, jeg gik ind til, var jeg aldrig kommet i gang med det.”

Da jeg møder Matilde på klinikken fylder hendes fars død utrolig meget. Hun er meget tynget af det, og hendes eget liv er begrænset på grund af det. Det er som om, hun ikke må være rigtig glad og rigtig i live, fordi hun bærer på alt den skyld. 

Overbevisninger er noget djævelsk lort

Efter få behandlinger kom vi ind til sagens kerne. 

Matilde havde en klar overbevisning om, at hun kunne have gjort noget mere. At der var noget, hun helt konkret kunne have gjort, der ville have reddet hendes far. 

Overbevisninger er noget djævelsk lort. Det er dybest set tanker – der uden rod i virkeligheden – holder os som fanger. Vi er taget til fange af vores egne tanker, og vi er vores egne fangevogtere.

Overbevisninger kommer i mange former, og vi har alle nogen, der i højere eller mindre grad styrer os og vores adfærd. 

For Matilde var det overbevisninger som:

• Jeg skulle have været der mere for min far 

• Jeg skulle have hjulpet min far mere, da han var i live 

• Hvis jeg havde gjort mere, så var han ikke død


For nogle kan overbevisningerne være meget dominerende. Og det var de for Matilde.

Heldigvis fandt hun en vej videre.

Kroppen fortæller din historie

Kroppen er som en bog, der fortæller din historie. Den fortæller alt. Både de historier, du godt kan lide, og dem, du ikke bryder dig om. Den gemmer på alt det, du har oplevet i dit liv – både det sjove, det triste, det svære og det ubærlige. Og hvis du ikke får bearbejdet dine oplevelser, så vil de altid sidde i kroppen. Dine historier kan sætte sig i kroppen som spænd, smerter, låsninger, begrænsninger og sammenfiltringer. 

Gennem kropsterapien bliver kroppen åbnet op, og dine gamle historier, overbevisninger, sorger og begrænsninger får mulighed for at blive forløst.

Krop, tanker og følelser er en helhed. Uadskillige. Fordi vi som mennesker er en helhed. Din krop husker og gemmer alt.

Så når jeg, som kropsterapeut, går ind og behandler din krop – så løsner jeg op for helt fysiske spænd i kroppen, skaber plads og giver alt det, der har været låst fast mulighed for at slippe – både kropsligt, mentalt og følelsesmæssigt.

Endelig kunne jeg tilgive mig selv

“Siff fik mig til at kæde det hele sammen, så jeg blev helt klar over, at jeg ikke kunne have gjort mere. Det kan kun beskrives som en form for dyb kropslig erkendelse af, hvordan tingene var – som gjorde mig i stand til at tilgive mig selv.”

Erkendelse – med hele kroppen og ikke kun hovedet – det var det springende punkt for Matilde. Endelig kunne hun både mærke og føle – og ikke blot rationelt forstå – at hun ikke kunne have gjort mere. Hun forstod endelig helt ind i hjertet, at hun havde gjort alt, hvad hun kunne – både for sin far, men også for sig selv – og at hun ingen skyld havde.

“Jeg kan slet ikke beskrive, hvad det har gjort i mit liv at have sluppet for den byrde og det selvhad. Så Siff og hendes behandlingsmetode kan jeg kun give mine allervarmeste anbefalinger.”

Matilde rejste sig fra briksen den dag, lettet, og ifølge hende selv er skyldfølelsen aldrig vendt tilbage.