I min hjertebiks møder jeg rigtig ofte skønne mennesker, der er udfordret på kærligheden og som længes inderligt efter den. Nogle er ufrivilligt langtidssingler. Nogle møder altid den samme type, der ikke er gode for dem. Nogle har et velkendt scenarie, der altid udspiller sig, hver gang de møder en ny. Og nogle sidder fast i et parforhold, de ikke er glade i.

For en uges tid siden tog jeg ind for at høre, hvad den skønne Kirk Rønler havde at sige om sagen til hendes foredrag: ”Hvorfor du ikke ”bare” finder en kæreste”.

 

Det, som for mig var allermest interessant, var, da Kirk beskrev sin forståelse af sammenhængen mellem vores nuværende kærlighedsliv – med de udfordringer, vi nu en gang slås med – og vores fortid. Der er Kirk og jeg helt på bølgelængde, for jeg tror også på, at der er en klar grund til, at vi møder lige præcis de udfordringer, vi gør. Det er det, jeg oplever og har oplevet i mit eget kærlighedsliv, og det er det, jeg genkender hos mine klienter, der har udfordringer på kærlighedsfronten.

Vores “ønske”-liste

Det jeg oplever rigtig ofte hos mine klienter (og mig selv) er, at de ønsker (”ønsker” er det pæne ord, et mindre pænt ord kunne være ”kræver” eller ”forventer” ;-)) en masse af deres nuværende eller fremtidige partner. Deres partner skal gøre dem glade, lykkelige, give dem tryghed, støtte dem, få dem til at føle sig smukke og tiltrækkende, sætte dem i centrum, give dem opmærksomhed, fjerne ensomhedsfølelsen i dem og elske dem uendeligt. Og det er blot nogle af ønskerne.

Og enten har vi en tendens til kun at møde mennesker, der ikke vil give os det, vi ønsker, eller måske møder vi dem, der gerne vil, men så går vi i stykker indeni, så snart de ikke lever op til forventningerne.

Hvad fanden er det nu for noget? Hvorfor sker det?

Det gør det, fordi vi som børn stort set altid vil savne og mangle noget. Og dette ”noget” bliver det, vi bevidst eller ubevidst kommer til at søge imod i vores liv – og især i vores kærlighedsliv. Det vi savnede mest som børn, bliver det, vi som voksne længes allermest efter at forbinde os med.

(Hvis vi ikke har savnet noget, hvis vi har fået al den kærlighed, vi havde brug for som børn – så vil vi ikke opleve disse udfordringer i vores kærlighedsliv.)

Men universet er lidt drilsk. Det, du længes allermest efter at få, må du først lære at give dig selv, før du kan få det fra en anden. Hun kan faktisk godt være lidt af en kælling, hende universet 😉

Vi skal lære. Vi skal lære at sætte os selv i centrum, give os selv opmærksomhed, hvile i at vi er smukke og tiltrækkende, være glade og lykkelige med det liv, vi har, skabe tryghed for os selv og frem for alt – så skal vi lære at elske os selv betingelsesløst.

Vi skal lære.

Men det er netop det, vi skal. Vi skal lære. Vi skal lære at sætte os selv i centrum, give os selv opmærksomhed, hvile i at vi er smukke og tiltrækkende, være glade og lykkelige med det liv, vi har, skabe tryghed for os selv og frem for alt – så skal vi lære at elske os selv betingelsesløst.

Og hvis det var nemt, så havde vi jo allerede gjort det, så bær lige over med dig selv, hvis du er blevet ramt undervejs af noget i min svada – Du gør det pissegodt, og du er super dejlig <3

Og hey – det er MEGET rarere og tryggere bare at blive i sit mønster, at blive ved med at gøre det, du altid har gjort. Så hvis du beslutter dig for at gøre noget andet og lære at give dig selv det, du længes allermest efter, så kræver det både mod og sårbarhed. Så husk, at du er virkelig modig, hvis du gør det. Og mod er sejt. Og jeg vil gerne tage med dig på rejsen.

Du kan læse mere om, hvordan vi kan rejse sammen, nedenfor ⬇️

Og så skal vi lige tilbage til Kirk – for hun kan også være en støtte på din vej, hvis du beslutter dig for at gøre noget ved dit kærlighedsliv.

Kirk har på egen krop oplevet, hvordan vores fortid, livssmerte og kærlighedsbagage kan spænde ben for at møde kærligheden, og i dag holder hun blandt andet foredrag, hvor hun hjælper singler med dating, kærlighed og det evige spørgsmål: ”Hvordan får jeg en kæreste?” 😉

Hun er forfatter til bogen; ”Sådan får du en kæreste” og hendes foredrag tænder masser af små lys, som kan bringe dig videre og give dig nye indsigter. Hun holder foredrag i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Vejle, så du burde kunne finde et nær dig.

 

www.kirkronler.dk

www.sådanfårduenkæreste.dk