Vil du hele dine traumer?
Hvad er traumer?
– den store guide til at forstå kroppens traumer –
Traumer er en del af livet. Det er de færreste af os, der kan gå gennem et helt liv, uden at opleve et eller flere traumer. Men et traume behøver ikke at være en dom på livstid.
Du KAN komme videre fra et traume.
Nogle traumer kan relativt hurtigt forløses, mens andre kræver en langvarig og massiv indsats. Men det ER muligt at komme videre.
Men hvad er et traume egentlig?
Definitionen på et traume samt viden om de forskellige typer af traumer, der findes, symptomer, behandling og kropsterapiens syn på traumer, får du alt sammen her i denne store guide til traumer.
Jeg har forsøgt at samle min viden, så den giver et overskueligt overblik – men også samtidig tilbyder en hvis dybde og vigtige detaljer.
Jeg håber du finder de svar, du leder efter, men skulle du alligevel sidde tilbage med et enkelt ubesvaret spørgsmål eller to efter at have læst guiden, så skriv skriv skriv! Så besvarer jeg gerne og tilføjer dit spørgsmål og mit svar til guiden.
Overblik over indhold:
Hvad er et traume?
Et traume er den skade, der opstår på krop eller psyke, når du møder en modstand i livet, der kræver mere af dig, end du kan klare.
Det er en modstand, der kræver mere kapacitet, end du har.
Kapacitet og traumer
Du udvikler et traume, hvis du møder en modstand, der kræver mere af dig end du har kapacitet til at klare.
Men hvad er din kapacitet?
Din kapacitet dækker over flere ting.
Det er en samlet betegnelse for din
-
energi
-
kompetencer
-
relationer
Så hvordan vi takler en traumatisk oplevelse, afhænger af vores energimæssige overskud og kræfter, hvad vi har af viden, erfaringer og værktøjer til at håndtere situationen samt hvilke mennesker vi har omkring os, til at støtte os, løfte os og bære os igennem situationen.
Har vi gode mennesker omkring os?
Står vi alene?
Eller føler vi, at vi står alene?
Det gør en kæmpe forskel for, hvordan vi takler traumatiske oplevelser.
Vores kapacitet er afgørende for, om vi udvikler traumer.
Det er derfor, to mennesker kan opleve den samme traumatiserende oplevelse – fx en eksplosion, et dødsfald eller et overfald – men hvor det kun er den ene, der udvikler et traume efterfølgende.
Det handler om kapacitet.
Et traume er en fastlåst tilstand i kroppen og sindet, forårsaget af en situation, hvor vi blev handlingslammede.
En traumatisk oplevelse er en stressende og overvældende situation, hvor vi har følt os hjælpeløse og handlingslammede.
Kamp – flugt – frys
Den naturlige menneskelige stressrespons er kamp eller flugt. Det er det første vi søger mod, når vi står i en presset situation.
Kan jeg overvinde ham her/det her?
Kan jeg nå at løbe væk?
Hvis vores kapacitet ikke rækker til at kæmpe eller flygte, så er vores næste respons at fryse.
Vi låser, stivner og kollapser
Frys er vores sidste overlevelsesmekanisme, så traumer opstår i virkeligheden som en sidste udvej for at overleve.
Hvem får traumer?
Alle mennesker kan få traumer, hvis de udsættes for en traumatiserende oplevelse.
Hvilke oplevelser, der er traumatiserende, er forskelligt fra person til person.
Men jo større din kapacitet er, jo mindre sandsynlighed er der for, at du udvikler et traume – selv hvis du er ude for en voldsom og objektivt set traumatiserende oplevelse.
Typer af traumer
Der findes flere forskellige typer af traumer.
Først og fremmest kan man tale om fysiske og psykiske traumer, og derudover kan man opdele traumer i udviklingstraumer, choktraumer og relationelle traumer. De mere fastgroede traumer diagnosticeres somme tider med PTSD og så er der også de traumer, som vi nedarver gennem generationer.
Fysiske traumer
Fysiske traumer er en skde på kroppen. Det er når kroppen har mødt mere modstand end den kunne klare.
Et brækket ben er et traume.
En låst nakke på et nyfødt barn er et traume.
En voldsomt skoldning af huden er et traume.
Psykiske traumer
Psykiske traumer er en skade på vores psyke eller sind. Det er når vi psykisk eller følelsesmæssigt har mødt en større modstand i livet, end vi kan håndtere.
Et dødsfald kan forårsage et traume.
Trusler om vold kan forårsage et traume.
Mobning kan forårsage et traume.
Voldtægt kan forårsage et traume.
Svigt kan forårsage et traume.
Mange oplevelser kan forårsage psykiske traumer, men det vigtige at forstå er, at det KAN forårsage et traume. Men det er ikke sikkert, det gør det. For det afhænger fuldstændig af den enkelte persons kapacitet.
Psykiske traumer kan ydermere opdeles i 3 undertyper:
- Relationelle traumer
- Udviklingstraumer
- Choktraumer
Udviklingstraumer
Udviklingstraumer er psykiske traumer, der opstår i vores tidlige barndom.
Indenfor tilknytningsteori taler man ofte om vigtigheden af et barns første to leveår. Det er her den grundlæggende tillid til livet, til os selv og til vores nærmeste bliver grundlagt. Det er nogle sindssygt vigtige og skelsættende år for et hvert menneske, og svigt i denne tid kan sætte sig i os for livet.
Indenfor psykodynamisk udviklingsteori fokuserer man på en lidt længere tidshorisont. Her kigger man på barnets udvikling fra de sidste par måneder af fostertilstanden og til omkring 6-års alderen. Her opdeler man barnets udvikling i 5 faser, og i hver fase er der noget nyt, barnet skal lære og nogle forskellige konsekvenser for barnet, afhængig af hvordan det bliver mødt (eller ikke mødt) i sine behov.
De svigt – store som små – vi oplever som børn, kan sætte sig som traumer, såkaldte udviklingstraumer. De følger os op igennem livet og påvirker den måde, vi håndterer verden og er i verden på.
Udviklingstraumer kan opstå pga. en følelse af
-
at være uønsket af dine forældre
-
at blive tilsidesat
-
at dine behov ikke er vigtige
-
at du skal opføre dig på en bestemt måde for at være elsket og inkluderet
-
at du bliver kontrolleret og holdt nede
-
at du ikke frit må udtrykke dig og være den du er
Choktraumer
Choktraumer kan være både psykiske og fysiske og opstår som følge af en pludselig opstået hændelse udenfor os selv. Traumet opstår som følge af et chok. Vores system oplever en pludselig og voldsom overbelastning og stresspåvirkning, som vi ikke kan kapaciteten til at håndtere, og derfor reagerer vi med frys og nedlukning.
Et choktraume kan fx. opstå som følge af:
-
voldtægt
-
overfald
-
trafikuheld
-
dødsfald
-
trusler
Relationelle traumer
Relationelle traumer er psykiske traumer, der opstår som følge af en længerevarende overbelastning af vores system i vores ungdoms- eller voksenliv. Det vil sige, at vi hen over lang tid bliver kontinuerligt presset ud over, hvad vores kapacitet kan klare.
Vi holder ud og holder ud, men på et tidspunkt kan vi ikke holde til mere, og så knækker filmen for os, og traumet opstår.
Relationelle traumer kan opstå pga.
-
mobning på arbejdspladsen
-
et dysfunktionelt forhold
-
at være kæreste med en psykopat/narcissist
-
udskamning
-
ydmygelse
PTSD
PTSD – Post Traumatic Stress Disorder – er en stressreaktion på en svær psykisk belastning som følge af en traumatisk oplevelse.
Den svære belastning resulterer i et konstant forhøjet alarmberedskab og et nervesystem på overarbejde.
Nogle af de gængse symptomer på PTSD er:
-
Flashbacks (både i vågen tilstand og som mareridt)
-
Øget vagtsomhed/højt alarm
-
Undgåelsesadfærd (undgå alle situationer der minder om den traumatiske oplevelse)
-
Svært ved at huske og koncentrere sig
-
Ændring af personlighed (ligegyldighed, mindsket interesse for ting, svært ved at føle kærlighed og nærhed)
Nedarvede traumer
Et nedarvet traume er en fødselsgave, vi kan få med os fra de tidligere generationer af vores familie. Det kan være fra vores forældre, men også fra vores bedsteforældre og oldeforældre.
Der er efterhånden en del forskning på området, der viser, at traumer kan nedarves gennem vores gener.
Det vil sige, at du kan bære på et traume, der stammer fra en traumatisk oplevelse, som du aldrig selv har gennemgået.
Der er fx. lavet forskning på Holocaust overlevere og deres børn, hvor man har kunne påvise, at Holocaust overlevere har et lavere kortisolniveau end andre, og at det samme lave kortisolniveau, hvilket giver en mindre stressresiliens, bliver videregivet til deres børn.
Traumer avler traumer
Sådan kan man på en måde godt sige, det er.
Om en traumatiserende oplevelse bliver til et traume hos dig afhænger af din kapacitet.
Og din kapacitet =
1. energi
2. kompetencer
3. relationer
Så hvis du har været udsat for et svigt i din barndom, der er blevet til et udviklingstraume, så er din kapacitet allerede derfra en tak mindre end andre, du ellers ville sammenligne dig med.
Det samme gælder, hvis du har været udsat for relationelle traumer eller et choktraume i dit liv, eller hvis du bærer på traumer fra tidligere generationer i din familie.
Din energi er lidt mindre.
Dine kompetencer lidt færre.
Dine relationer lidt svagere.
Dit fundament er ikke så stærkt, som det kunne være.
Og det vil sige, at når du møder en traumatiserende oplevelse senere i livet, så er dit udgangspunkt præget af det, du tidligere har været igennem. Og derfor vil der være større sandsynlighed for, at du bliver ramt af et traume igen.
Traumer avler traumer.
Igennem dit liv.
Og fra dine forældre til dig.
Og fra dig til dine børn.
Så min aller kærligste opfordring er, at få helet dine traumer.
Både for din skyld – for dit livs skyld -men også for de fremtidige generationer af din families skyld.
Symptomer på traumer
Her er nogle af de symptomer, du kan opleve, hvis du har uforløste traumer i kroppen.
Psykiske symptomer:
- Koncentrationsbesvær
- Vrede (somme tider ud af det blå)
- Humørsvingninger
- Skyld og skamfølelse
- Isolation / trækker sig fra relationer
- Trist og opgivende
- Tom og følelsesløs
Fysiske symptomer:
- Søvnløshed / søvnproblemer
- Mareridt
- Flashbacks
- Højt alarmberedskab
- Hjertebanken
- Smerte og ømhed i kroppen
- Opspændt og hårdhed i musklerne
Traumer og kropsterapi
Et psykisk traume er ikke blot psykisk.
Selvom der ikke er sket en konkret fysisk skade, så er kroppen altid en del af et traume.
Du kan ikke adskille krop og psyke, så en traumatisk oplevelse vil altid sætte sig som et spor i kroppen.
Kroppen er et spejl af det liv, du har levet.
Og kroppen husker.
Og præcis derfor, fordi kroppen husker, er kropsterapi en effektiv og meningsfuld måde, at arbejde med traumer på.
Et psykisk traume kan forårsage:
- En fastfrossen tilstand i kroppen
- Fastlåste følelser i kroppen
- En særlig kropslig struktur
- Fastlåste handle- og tankemønstre
- Stress og et overaktivt nervesystem
— og hvordan kan kropsterapien hjælpe her?
Kropsterapien, med sin insisterende pulsering af kroppen, åbner kroppen op. Fastlåste og fastfrosne muskler og tilstande i kroppen bliver åbnet og afspændt, så der kommer fornyet gennemstrømning og plads i kroppen.
Fastlåste følelser, der ikke fik plads og blev udtrykt, da den traumatiske oplevelse fandt sted, kan gennem kropsterapien få plads. Den reaktion, man ikke havde plads til eller turde udtrykke, kan nu udtrykkes med forsinkelse, så traumet kan slippes.
Udviklingstraumer sætter sig i kroppen over tid som en særlig struktur eller holdning i kroppen.
Ludende skuldre.
Overdreven rankhed.
Panser og store muskler
Beskyttende fedtlag
Spinkelhed
Stor fysisk tyngde
Kropsterapien kan være med til at vise dig, konsekvensen af din opvækst.
Den kan vise dig dine ar og ved at arbejde med din krop, din struktur og din holdning kan du aktivt gå ind og forløse dine traumer og skabe en ny fortælling om dig selv.
Traumer kan også forårsage fastlåste handle- og tankemønstre, og disse mønstre er ogsårodfæstet i kroppen. Og gennem arbejdet med kroppen kommer du i kontakt med dine mønstre, og giver dig muligheden for at se dem, forholde dig til dem og slippe dem.
Et traume skyldes en voldsom, stressende og overvældende oplevelse, hvilket skaber et overaktivt nervesystem, og derfor er en stor del af traumehelingen et spørgsmål om at få dæmpet og beroliget nervesystemet.
Og det gør kropsterapien meget effektivt.
Den åbner, beroliger og forløser.
Vil du læse mere om kropsterapien – så kan du læse min store guide til kropsterapi lige her! – og overvejer du selv at prøve kropsterapi, så kan du læse alt om vores klinik og kropsterapi i centrum af København lige her!
Hvordan heler man et traume?
Et traume skal ikke fikses.
Ikke ordnes.
Ikke gøres ugjort.
For det er ikke muligt.
Noget traumatisk er hændt dig.
Et traume er skabt.
Og alt hvad vi har oplevet
skal vi for evigt bære med os
Så når vi behandler et traume
så handler det ikke om at få traumet til at gå væk
For det går aldrig væk.
Aldrig helt.
Men traumet kan heles.
Den energi
Den fastlåsthed
De følelser
der er forbundet med traumet
det kan frigøres
Frigøres
Slippe
Hele
Hvor der har været en skade
der vil altid være et ar
Din krop og dit sind kan aldrig gå tilbage til det, det var, før skaden.
Så du skal ikke tilbage.
Du skal frem.
Fremad mod det næste kapitel i dit liv.
Men huske at de tidligere kapitler stadig er en del af din historie.
Helingen sker
når vi kan se tilbage på det traumatiske
mærke det traumatiske
og ikke længere være lammede
ikke føle os hjælpeløse
Når vi kan se tilbage
og finde styrken
i os selv
Styrken til at gøre det
vi ikke formåede
dengang
Styrken til
at råbe
at løbe
at ryste
at bede om hjælp
at sige fra
at omfavne
at sige fra
at trække vejret dybt
Styrke
Heling er styrke
Husk: En knogle er altid stærkest der, hvor den har været brækket.
Hvor lang tid tager det at behandle et traume?
Et traume er ikke bare et traume.
Nogle traumer er forholdsvis simple, mens andre er meget komplekse.
Nogle kan forløses relativt nemt og hurtigt, mens andre kræver en meget stor indsats over længere tid.
Og det er ikke til at sige på forhånd, hvilke traumer der kræver hvad, for i sidste ende handler bearbejdelsen af et traume af din kapacitet – præcis lige som udviklingen af et traume.
Så det kan tage alt fra 3-5 sessioner til en længerevarende proces hen over et eller flere år.
Kærlig hilsen
Siff Storm
Totum kropsterapeut, Sexolog og ID life coach – med egen praksis i centrum af København siden 2014
Hvad siger andre?