Mange af os går rundt og er blevet de rene supereksperter i at holde vores følelser for os selv. Vrede, sorg, grundløs ulykkelighed, irritation, frustration og depression er nogle af dem. Men også glæde, passion og liderlighed kan være blandt de følelser, vi gemmer på og helst ikke viser andre. Og hvorfor er det egentlig, at vi holder vores følelser tilbage? Og hvad gør det ved os? Og hvad ville der ske, hvis vi slap vores følelser fri?
Der kan være rigtig mange gode grunde til at holde vores følelser inde i os selv – gode grunde til ikke at vise dem frem til verden. Men der er ÉN særlig årsag til det, som jeg møder mere end nogle andre. Jeg hører den hele tiden – både fra min egen mund, når jeg selv holder noget tilbage – samt fra mine klienter, som jeg møder på briksen, til playshops eller i lænestolen.
Ordene kan være forskellige – men de kan fx. lyde sådan her:
“Jeg kan ikke græde her foran dem”
“Det kan jeg ikke tillade mig”
“Det ville være upassende”
“Jeg vil ikke gøre ham/hende ked af det”
“Hvad vil de ikke tænke om mig, hvis jeg gjorde det?”
Vi holder vores følelser tilbage, fordi vi er bange for, hvordan andre TÆNKER, REAGERER, BLIVER PÅVIRKET af os! ANDRE – det handler om andre mennesker. Som børn udtrykker vi vores følelser umiddelbart. Vi udtrykker det, der dukker op i os, når det dukker op. Er vi kede af det, så græder vi. Er vi sure, så vrænger vi ansigtet og råber, eller smider os på gulvet i et hysterianfald over ikke at måtte få en is i supermarkedet. Er vi glade eller begejstrede, så griner vi højlydt og lader ansigtet falde i de folder, det nu en gang gør! Vi er røv-ligeglade med, hvad alle andre tænker – vi overvejer det slet ikke.
Men efterhånden som vi vokser op, så begynder vi at blive opmærksomme på vores omgivelser, vores nærmeste, og på deres reaktioner på vores følelsesudbrud. Vi opdager, at nogle følelser er mere accepterede end andre, og at der måske er nogle, som vi slet ikke bliver rummet eller mødt i. Og så lukker vi langsomt mere og mere ned for dem. Vi lukker ned i hjertet og vi lukker ned i kroppen, og vi tager det mønster med os helt ind i voksenalderen og igennem resten af livet, med mindre vi på et tidspunkt stopper op og vælger at gøre noget andet. For vi er flokdyr, og det værste der kan ske for os er, at blive udelukket fra fællesskabet. Så vi tilpasser os.
Tilpasning. Arghhhhh! Tilpasning mig et vidst sted. Jeg hader det ord.
For tilpasning er det, der begrænser os, blokerer os og holder os tilbage. Og livet er SÅ MEGET MERE end det vi lever, når vi tilpasser os og holder os selv tilbage.
Jeg vil have mere og bedre sex, nydelse, glæde, grin, autencitet, sårbarhed, sanselighed, åbenhed, kontakt, nærhed og magi. Ja sgu – MAGI! Og det får jeg ikke, så længe jeg lægger bånd på mig selv og mine følelser.
Så hvad skal der til for at slippe vores følelser fri?
- UDVID: Udvid din bevidsthed. Find ud af, hvad der holder dig tilbage fra at udtrykke dine følelser. Find mønstrene, blokeringerne og låsningerne.
- UNFUCK: Tag hånd om alle dine blokeringer, og alt det, der har fucket dig up i dit liv. Tag hver enkelt og bearbejd den – kropsligt, følelsesmæssigt og i tankerne.
- UDFOLD: Prøv, øv og træn – udfold dine følelser og øv dig i at gøre det. Det er måske en helt ny verden der skal udforskes, og som alt andet her i livet kræver det mod, tålmodighed og øvelse af blive god til noget nyt ?
Vil du have et skub i den rigtige retning, så tag med på Playshop: Slip dine følelser fri i København d. 14/6 – det bliver FABELAGTIGT godt, sjovt, sårbart og udfordrende.
Jeg ville elske at have dig med ❤️
“Ah, men Siff – jeg ved ikke helt om jeg tør at åbne mig i en gruppe…” Det er helt ok (og godt at du mærker efter) – og du er meget velkommen til at udfolde dig 1:1 istedet for – prøv at læse mere om kropsterapi og samtaleterapi istedet for ?
Men tilpasning og evnen til og behovet for aflæsning af andres reaktioner på os, er også en del af kernen i at være et velfungerende socialt væsen …
Absolut – tilpasning og aflæsning af andre er vigtige redskaber at have i vores værktøjskasse. Problemet opstår, når vi tilpasser os uden at tænke over det. Når vi lukker ned for os selv og hvad der er sandt og godt for os, uden at være bevidste om det <3